Sådan undgår du løgnehistorier på nettet

Af Irene Berg Petersen

Jordskælv, 11. september 2011 og vandmolekyler har det til fælles, at der findes masser af falske oplysninger om det på nettet. De forkerte informationer kan i sidste ende få konsekvenser for din karakter.

Når du skriver opgave, er det, derfor en god idé at lade sig inspirere af de forskere, som dagligt arbejder med at udvælge, vurdere og vægte oplysninger – nemlig historikerne. Deres vigtigste værktøj er kildekritikken.

Historikeren vurderer blandt andet tekster ud fra, hvem afsenderen er, hvilket forhold afsenderen har til emnet, og hvornår teksten er blevet til. Forskeren vil derefter sammenholde tekstens informationer med informationerne i andre kilder.

Masser af godt stof på nettet
Historiker og forsker på Aarhus Universitet Peter Brunbech arbejder med webformidling på danmarkshistorien.dk og er selv en flittig bruger af internettet.

»Jeg er stort set selv holdt op med at bruge papirbøger til den daglige informationssøgning. Nu kan man finde informationer i e-bøger og biblioteksdatabaser. Hele den store danske encyklopædi ligger jo på nettet, samt Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie.«

Kontrollér din kilde
Peter Brunbech har fem gode råd til gymnasieelever, som søger viden på nettet.

  1. Tjek url’en på hjemmesiden. Få dermed det første tegn på, hvem din afsender er. Er det en offentlig myndighed eller lignende for eksempel et ministerium, en styrelse eller et universitet? Eller er det en privat virksomhed, en interesseorganisation eller måske en privatperson? Stil dig selv spørgsmålene: Hvorfor afsenderen lægger informationerne ud på nettet? Hvor afsenderen har sine oplysninger fra?
  2. Undersøg om din afsender nu også er den, han eller hun giver udtryk for at være. Send eventuelt vedkommende en mail. Hvis ikke der er en mailadresse eller et telefonnummer, bør det vække din mistanke. Det kunne nemlig tyde på, at afsenderen af en eller anden grund ikke ønsker at stå frem og stå ved sine påstande.
  3. Undersøg om din kilde giver udtryk for en bestemt holdning eller forholder sig neutralt til emnet. Kig på om ordene generelt er meget negativt eller positivt ladede i forhold til et emne og tænk over, hvor kilden vil hen med sin argumentation. Det står ikke altid klart på de ulødige hjemmesider. De kan på den måde sniger deres påstande ind hos dig ad bagvejen.
  4. Dobbelttjek informationer. Sammenlign oplysningerne i din kildes tekst med andre kilder som for eksempel din lærebog, pålidelige hjemmesider du kender, opslagsværker eller måske din underviser.
  5. Kig på tekstens dato og overvej, om informationerne kan være forældede.

På de nedenstående links kan du finde mange flere gode råd og spørgsmål, du kan teste dine kilder på.
Skive gymnasium
EMU
Holocaust

Foto:U.S. federal government,